Membership Conditions

§ 1. Medlemskabet

Medlemskabet er en aftale mellem medlemmet og Outdoor Training CPH Aps eller de dertil knyttede selskaber (herefter ”virksomheden”). Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. 

Virksomheden opbevarer personoplysninger i en database, som kun ansatte hos virksomheden har adgang til. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bank, kontonummer mv. skal øjeblikkeligt meddeles til virksomheden. Det er medlemmets ansvar, at virksomheden til hver en tid har medlemmets korrekte oplysninger. Dine oplysninger vil ikke blive videregivet.

Medlemskab hos virksomheden giver adgang til én træning pr. dag, dvs. én daglig holdbooking, så længe medlemskabet er opretholdt. Medlemskabet giver adgang til at træne i alle tidszoner. Dette medlemskab er løbende og kan opsiges iht. § 10. 

Virksomheden tilbyder ud over løbende medlemskab også muligheden for at købe et klippekort, der giver adgang til et forudbestemt og -betalt antal træninger.

 

§ 2. Hjemmeside og systemer

Vi gør alt for at sørge for, at hjemmesiden og vores medlemssystem, Wodify, er opdateret og korrekt, men fraskriver os ethvert ansvar for fejl eller tekniske problemer på hjemmesiden eller i Wodify.

 

§ 3. Ændringer

Virksomheden forbeholder sig ret til at foretage ændringer i udbud/tilbud, åbningstider og i betingelserne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft 2 uger efter, at de har været annonceret på virksomheden’s hjemmeside.

 

§ 4. Varighed

Et medlemskab er løbende og fortsættes, indtil det opsiges i henhold til § 10, medmindre der er tale om et forudbetalt medlemskab med afgrænset bookingkvote (klippekort), hvorpå medlemskabet ophører, når kvoten er opbrugt. Opbruges kvoten ikke inden for 6 måneder gældende fra købsdato, forældes klippekortet, og de forudbetalte træningspas går tabt.

 

§ 5. Betaling

Virksomheden bruger Wodify til betaling og registrering af medlemskaber. Den månedlige ydelse bliver automatisk trukket fra medlemmets betalingskort d. 1 hver måned. Tilmelder et medlem sig eksempelvis d. 15. juni 2025, vil medlemmet betale for de resterende dage af juni og herefter vil næstkommende betaling falde d. 1. juli 2025. 

Betaling for medlemskab er inklusiv den moms, som virksomheden betaler for medlemmets adgang til træningsredskaber og lignende.

Ved oprettelse af et forudbetalt medlemskab (klippekort til holdtræning) forudbetales der for den samlede aftaleperiode.

Virksomheden bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer medlemmets kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at disse oplysninger ikke kan aflæses. Kun godkendte aktive medarbejdere af virksomheden har adgang til medlemmets information. Virksomheden registrerer medlemmets betaling og opretter den i vores medlemsdatabase.

 

§ 6. Reklamationsret

Der gives to års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation af fysiske varer. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af det givne produkt/ydelse.

 

§ 7. For sen/manglende betaling

Betales den løbende ydelse ved et medlemskab for sent, udsendes en rykkerskrivelse til medlemmet og der opkræves et rykkergebyr på 100 kroner. Pr. påbegyndt måned pålægges der desuden renter på 2%.

Såfremt medlemmet trods rykkerskrivelse ikke betaler det skyldige beløb inden for 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har virksomheden ret til at ophæve medlemskabet uden yderligere varsel og dertil ret til at opkræve beløbet for den resterende del af betalingsperioden. 

Medlemmets mulighed for at benytte medlemskabet vil blive spærret, hvilket indebærer, at medlemmet udelukkes for al træning i virksomheden-regi. Så snart det fulde tilgodehavende er betalt, kan medlemmet igen benytte sig af virksomheden’s træningstilbud, medmindre virksomheden har valgt at opsige medlemmet som følge af misligholdelsen. 

 

§ 8. Prisændringer

Prisændringer annonceres på hjemmesiden senest 2 uger før prisændringerne træder i kraft. Medlemmet er selv ansvarlig for at holde sig opdateret herom. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 10.

 

§ 9. Beroperioder

Medlemskabet kan sættes i bero i minimum én måned (svarende til fire kalenderuger) og maksimalt seks måneder. Der skal ved beroperiodens start angives ønsket start- og slutdato for perioden. Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelsesperiode, og en evt. berosætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.

§ 10. Opsigelse af medlemskab/udelukkelse af medlem

Medlemskaber kan til enhver tid opsiges med en varsel på indeværende kalendermåned, medmindre andet er opgivet ved indmeldelse. 

Under prøveperioden kan medlemmet såvel som virksomheden opsige medlemskabet øjeblikkeligt, uden at der følger en opsigelsesperiode.

Virksomheden kan afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning uden angivelse af grund, hvortil det forudbetalte medlemskontingent svarende til de resterende dage i den givne kalendermåned tilbagebetales. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af medlemsbetingelserne sker der imidlertid ikke tilbagebetaling.

Opsigelse af medlemskab skal ske via udfyldelse af kontaktformularen på hjemmesiden eller via mail (kontakt.otcph@gmail.com), hvorpå virksomheden kvitterer med en skriftlig bekræftelse på modtagelse af opsigelsen. Opsigelsen er gældende fra det tidspunkt, den skriftlige opsigelse er modtaget. 

Forudbetalte medlemskaber (klippekort) ophører automatisk, når bookingkvoten er opbrugt, og medlemmet skal ikke aktivt foretage sig noget for at afmelde medlemskab.

Opsiges et medlemskab, mens det er sat i bero, annulleres beroperioden øjeblikkeligt, og medlemmet er udmeldt med virkning fra d. 1 i næstkommende kalendermåned.

 

§ 11. Umyndige medlemmer

Er en person under 18 år gammel eller umyndig, skal en værge tegne medlemskab for personen på værgens regning.

 

§ 12. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar, og medlemmet er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i træning hos virksomheden. Virksomheden tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.

 

§ 13. Værdigenstande

Virksomheden bærer ikke noget ansvar for tab grundet tyveri eller tingsskade. Al træning foregår udendørs, og medlemmet er selv ansvarlig for en opbevaringsløsning til medbragte ejendele. Virksomheden anbefaler, at medlemmet ikke medbringer værdigenstande til træning.

 

§ 14. Afmelding af reservation og fremmøde

Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation foretaget via booking-appen eller hjemmesiden, skal medlemmet afmelde holdet senest 2 timer før starttidspunkt. Bliver medlemmet akut forhindret i at deltage på det tilmeldte hold, efter dette tidspunkt er passeret, opfordres medlemmet til at meddele dette på kontakt.otcph@gmail.com.

Fremmøde skal ske senest 5 minutter før holdstart, og medlemmet skal være i omklædt tilstand ved tidspunktet for holdstart. Det er medlemmets eget ansvar at være fremmødt til tiden.

Virksomheden har ret til at ændre holdtider/holdplan og/eller holdtyper samt antal hold. Det vil blive oplyst på hjemmesiden og/eller i Wodify.

 

§ 15. Ændring af medlemsbetingelser

Virksomheden kan ændre medlemsbetingelserne med 14 dages varsel. Ved væsentlige ændringer af medlemsbetingelserne vil disse annonceres på virksomheden hjemmeside. Ønsker medlemmet som følge af vilkårsændringerne ikke at fortsætte sit medlemskab, kan medlemmet opsige dette i overensstemmelse med den altid gældende opsigelsesprocedure beskrevet i § 10. 

Virksomheden forbeholder sig retten til at foretage større og mindre ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter- og udbud, udstyr og holdkalender.

 

§ 16. Fortrydelsesret

Ved køb af varer over internettet har medlemmet som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, hvis medlemskabet ikke er taget i brug, dvs. at medlemmet ikke har foretaget nogen holdbookinger inden for denne periode på 14 dage. 

 

§ 17. Kriterier for abonnementstræk

Før et træk via betalingskort kan finde sted, skal betalingskortet skal være aktivt (dvs. ikke udløbet), og der skal være en kontobalance, der tillader en transaktion på abonnementsbeløbet. Det benyttede betalingskort skal kunne foretage transaktioner via internettet. 

 

§ 18. Opdatering af kortdata

Ved kontakt til virksomheden kan kortoplysninger fornyes eller slettes. Medlemmet er til enhver tid selv ansvarlig for, at kortdata er korrekte og opdaterede. Overholdes dette ikke, kan virksomheden uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.

§ 19. Billeder og videoer

Virksomheden tager løbende billeder af træning til opdatering af sociale medier, hjemmeside eller øvrige markedsføringskanaler, og en del af træningen foregår på offentlige arealer. Fremgår du af billede- eller videomaterialet, og ønsker du ikke, at dette bliver offentligt tilgængeligt, er det virksomhedens pligt at respektere ønsket.

§ 20. Medlembetingelsernes omfang

Medlemsbetingelserne beskrevet i det ovenstående gælder for alle medlemmer i virksomheden, herunder også i forbindelse med kurser/workshops/events afholdt for medlemmer såvel som ikke-medlemmer og andre til virksomhedens relaterede aktiviteter. For yderligere oplysninger om priser og gebyrer henvises til virksomhedens hjemmeside: www.outdoortrainingcph.dk